Nordkystens Skræntsikring
Mere end 10 års erfaring med sikring, bevaring og vedligeholdelse af kystskræntsområder, med fokus på natur, bæredygtighed og æstetiske løsninger

HVAD VI TILBYDER
Nordkystens Skræntsikring tilbyder skræddersyet skrænt- og kystsikring, der beskytter din ejendom og samtidig fremhæver det æstetiske udtryk. Vores team af entreprenører, geologer og uddannede klatrere brænder for bæredygtighed, kvalitetshåndværk og smukke løsninger.
Vi leverer sikringsløsninger, der ikke kun beskytter dine skråninger mod erosion, men også integrerer dem harmonisk i det naturlige landskab. Hos os handler skræntsikring om mere end blot beskyttelse – det handler om at bevare både miljøet og din ejendoms værdi. Vores mission er at skabe varig sikkerhed og tryghed for grund -og ejendomsejere langs de danske kyster.
VISION
Vi arbejder på, at alle kystvendte skrænter i Nordsjælland gennem naturlig beplantning sikres mod erosion og skred, og dermed bidrager til kystsikring, biodiversitet, CO2-indfangning og en smukkere kyst.
BAGGRUND
Erosion og skred af skrænter og haver er hyppigt forekommende ved kysten fra Rågeleje til Tisvildeleje, og udgør et voksende problem for ejerne af ejendomme i 1.række, da hyppige skybrud og længerevarende regnvejr opløser den lerholdige jord. Flere og flere grunde uden beplantning oplever skred, hvorved at det bebyggelige areal af haven formindskes, og bygninger på ejendommen er truet.

Hvorfor skræntsikring?
Har du en ejendom med en skrænt, der er ved at erodere? Så er en skræntsikring en god investering. Klimaforandringerne med stigende vandstande, øget nedbør og kraftigere storme øger risikoen for erosion, og dermed truslen mod din ejendom. Uden den rette skræntsikring kan man ved jordskred risikere at miste betydelig grund – og ejendomsværdi.
Med den rette skræntsikring kan du ikke blot sikre din grund og ejendom mod henholdsvis tab af jord og skader, men også højne æstetikken, funktionaliteten samt biodiversiteten af det naturlige miljø. Kystsikring er en investering i fremtiden, der stabiliserer din skrænt og beskytter både din grund og ejendom mod naturens kræfter. Sikkerhed, tryghed og beskyttelse af din investering – det starter med skræntsikring.
En 3-trins proces
Hos Nordkystens Skræntsikring kombinerer vi over 100 år gamle hollandske kystsikringsteknikker med vores ingeniørudviklede, geologiske og biologiske systemer, for at sikre den optimale skræntsikring. Vores proces foregår i tre trin.

Lægning af Kokosmåtter
Første trin i vores skræntsikring indebærer at lægge kokosmåtter, som danner et stabilt underlag, der samtidigt er gavnligt for naturen. Kokosmåtterne bliver biologisk nedbrudt efter blot tre år, og beskytter jorden mod erosion og giver et godt fundament for den kommende vegetation. Kokosmåtterne sikrer, at jorden holdes på plads, hvilket fremmer en sund etablering af planter.

Muldjord med Frø
I andet trin påfører vi muldjord blandet med frø fra hjemmehørende arter, som giver høj plantemæssig diversitet. Blandingen indeholder græsser, urter og blomster med forskellige rodtyper – både dybe og overfladiske – som styrker skrænten. Denne variation efterligner naturen og øger sandsynligheden for en vellykket etablering.

Plantning af Buske og Træer
Til sidst planter vi hjemmehørende buske, som giver langvarig stabilisering. De udvalgte arter har dybe rødder, der binder jorden og beskytter mod erosion. Den udvalgte vegetation skaber samtidig et naturligt og robust miljø, der styrker kysten mod fremtidens udfordringer.

Tidligere Case
Sommerhus i Hundested
Allan Polack havde det problem, at der i løbet af blot ét år var skredet mere end 20 m2 af grundarealet, hvilket resulterede i et tab på mere end 400.000 DKK.
Hvad kunderne siger
Vi indgår i længerevarende samarbejde med alle vores kunder og prioriterer den personlige relation i arbejdet.
Med sin store viden og omhu har Nordkystens Skræntsikring skabt en både stabil og smuk skrænt i pagt med den oprindelige natur
Send os en besked og hør mere
Det kan være en længere proces at orientere sig om mulighederne for skræntsikring. Vi leverer gerne materialer tilpasset din eller din grundejerforenings efterspørgsel, og tager gerne en dialog om jeres konkrete projekter. Send os en mail med navn, email, adresse og en kort beskrivelse af hvad du ønsker udbedret, så tager vi en uforpligtende snak.